Isninger
Forside » BEHANDLINGER » Isninger
Hvad er isninger?
Mange kender følelsen af at spise eller drikke noget, hvorefter man føler et ubehageligt jag i en eller flere tænder. Denne følelse omtales typisk som isninger i tænderne og er en kortvarig smerte, der ofte kommer uventet. Langt de fleste mennesker oplever disse isninger i en eller flere tænder gennem deres liv.
Hvorfor opstår isninger?
Der kan være flere forskellige årsager til, at du oplever isninger i dine tænder. Det er derfor vigtigt, at du får hjælp af din tandlæge til at finde frem til årsagen. En årsag kan være, at din emalje på en eller flere tænder er blevet tyndere. Ved en tyndere emalje, bliver dine tænder mere sensitive og reagerer tydeligere på eksempelvis kold og varm mad og drikke. Isningerne kan også opstå, hvis du spiser syreholdigt mad. Slid på tænderne i form af at skære tænder, kan også slide på emaljen på tænderne. Desuden kan isninger i tænderne skyldes et hul i en tand eller en knækket tand.
Isninger kan også opstå ved forkert tandbørstningsteknik over en længere periode. Børster du dine tænder for hårdt eller for meget på tværs, kan du skade din emalje. Vi anbefaler derfor, at du bruger en blød tandbørste og en tandpasta med en lav slibeeffekt. Typisk har tandpasta, der lover at tænderne bliver hvidere, et højt indhold af slibemiddel.
Kan jeg forhindre isninger – og hvordan?
Ved at børste tænder og bruge tandtråd dagligt, kan du forhindre slitage på emaljen – og dermed isninger. Vi anbefaler at du børster dine tænder to gange dagligt med fluoridholdigt tandpasta.
Derudover anbefaler vi, at du tænker over hvad du spiser og drikker. Syre- og kalorieholdig mad og drikke slider over tid på dine tænder og mindsker din naturlige emalje på tænderne. Denne emalje kan ikke genopbygges igen. Eksempler på syreholdig mad og drikke kan være: sodavand, juice, citrusfrugter og lignende.
Ved regelmæssige besøg hos Bornholms Tandklinik sørger vi for, at dine tænder får den pleje de har brug for, så du mister så lidt emalje som muligt. Desuden kan vi holde øje med om dine isninger opstår på baggrund af huller i tænderne eller andre tandsygdomme.
Download en yderligere beskrivelse af behandlingen af isninger her