Bideskinne
Forside » BEHANDLINGER » Bideskinne
Vågner du op med hovedpine og/eller ømme kæbeled? Så kan det være tegn på, at du lider af bruksisme. Bruksisme er betegnelsen for, at man bider sine tænder hårdt sammen om natten og/eller skærer tænder. Det sker typisk i søvne, hvilket gør at man ikke er bevidst om det. Det kan dog også ske i vågen tilstand, hvis man er mentalt eller fysisk belastet over en periode. Hvis du skærer eller presser dine tænder, har du brug for en bideskinne. Dette skyldes at ubehandlet bruksisme kan have store konsekvenser for dine tænder og dit generelle helbred.
Hvordan ved jeg, om jeg skærer tænder?
Mange opdager først, at de skærer tænder, når en partner siger det til dem. Derudover kan vi som tandlæger fortælle dig det, hvis vi kan se et ualmindeligt slid på dine tænder. Nogle af vores patienter undrer sig over, at de kan have sunde og pæne tænder, men alligevel døjer med hovedpine og smerter i kæben. Bruksisme er ikke nødvendigvis kronisk. Nogle skærer tænder i perioder, hvor de er stressede eller har angst. Andre, fordi det er blevet en dårlig vane.
Hvorfor er en bideskinne vigtig?
Det kan have store konsekvenser, hvis bruksisme ikke bliver behandlet ordentligt og i tide. Hovedpine og ømme kæbeled er de typiske lidelser i forbindelse med bruksisme, men i værre tilfælde kan kæben også låse sig fast. Over længere perioder med ubehandlet bruksisme, kan en konsekvens være, at man bliver sensitiv over for temperaturer og smerter i tænderne. Dette skyldes at emaljen på grund af bruksismen er blevet tyndere. I de værste tilfælde ses det, hvorledes tænderne kan knække, fordi bruksismen er blevet så voldsom og/eller har stået på over en længere periode.
Hvilken bideskinne skal jeg have?
Hvis du lider af bruksisme, vil vi anbefale dig, at du køber din bideskinne hos tandlægen. Som tandlæger er vi specialister i bruksisme, og vi ved derfor, hvor store konsekvenser det kan få, hvis du bliver fejlbehandlet. Det er vigtigt, at du får den rigtige type bideskinne, som passer personligt og nøjagtigt til dit tandsæt.
Download en yderligere beskrivelse af bruksisme behandlingen her